Elefanten i rummet

00:09 Vi er tilbage! 00:10 Har vi nogensinde været væk? Vi har været væk fra mikrofonen. Ikke i lang tid, Lasse. 00:15 Vi har været her mange år stættig. Og i starten kæmpede vi en brav kamp for at lave et program om ugen. Med at finde tid osv. Og det lykkedes ikke rigtigt, synes jeg. Ikke sådan helt. Nu laver vi to program om ugen. Det er jo voldsomt. 00:37 Vi har så meget at tale om. 00:39 Altså, vi taler i hvert fald så længe om det, at vi ikke skal bruge så mange emner, når det kommer til et stykke. 00:50 Nej, nej, men det er jo også en protest mod overfladet. Programmer og nyheder. 00:55 Ja. 00:56 En overgang var der jo en podcast, jeg tror, den kørte i otte år, med et par af mine kollegaer. En god kollega er Jacob Rødsen, som jeg har lavet radio med i gamle dage. Og Mikkel Klintorius, talentful ungt mand. Henover otte år lavede din podcast, der hed Den Ugenlige Podcast. 01:12 Det lykkedes dem aldrig at lave 50 episoder på et år. Ever. Hvilket er jo meget sødt at kalde den den ugenlige podcast. I det mindste har vi jo ikke lovet, at der er elefanter nok i rummet til, at vi kører ugenligt. Men jeg synes faktisk, at vi er blevet meget disciplineret. Skal vi lige lave en hurtig opsamling på en historie, vi har talt en smule om i nyligere episoder? Bare lige hurtigt til. 01:30 Det kan vi godt, men må jeg inden du gør det, sige, at I lytter til podcasten Elefanten i rummet. Den dobbeltudlige podcast Elefanten i rummet. 01:37 Gud ja. 01:38 Det her er episode 134. Og jeres værter er... 01:42 La... La... La... La... La... La... La... La... La... 01:50 Du har aldrig sagt et navn så flot som nu. Nej. Vi har jo talt om den kontroversielle retssag i USA, om en kvinde, som tog sine tre børn af dage, og om en stor opbakning fra en masse andre kvinder, som sagde, at det her er et eksempel på, at hun var blevet underbehandlet, overset ikke støttet nok i forbindelse med en fødselsdepression. Man kan sige, at en... 02:15 mand, som tog en masse overlov for at være til stede, samtidig med, at han havde et job, hvor han tjene 3 millioner kroner om året, og de havde stuepiger, rengøringshjælp, og bedsteforældre, der var arbejdsløse. Nå, de var lovetechemineret. Ja, de var hovedrige, og hun var hjemmegående husmor, og de havde, altså du ved, help ansat til ligesom at køre husholdningen, så det var der heller ikke noget i. Det betyder jo ikke, at man ikke bliver rendt af fødselsdepression. Det er jo bare et spørgsmål om, Hvor meget mere overskud skal der være i tingene? Det er en helt anden diskussion. Det var en kontroversiel retssag, fordi udkommet sidste ende, det var. 02:48 Det, der på engelsk hedder mistrial, altså retssagen var nødt til at gå om, fordi det var en juryretssag, og ét af tolv jurymedlemmer afviste at frikende hende på grund af sindssyge gerningsøjeblikket. Det ville han simpelthen ikke. Han ville ikke være med til det. Han ville have, at hun skulle kende skyldig, så den helt regulerede skyldig er i fængsel for at have slået sine tre børn ihjel. Ud af 12... Så var der én. Ja, og de 11 andre var... 03:13 Og de 11 andre mente, at hun skulle erklæres ikke skyldig, fordi hun var sindssyg i gerningsadblikket. Og det er faktisk sandsynligvis en behandlingsdom, må man jo få ud. Nå, men det, der er den seneste krøl på sagen, det er, at efter en juryrettag, så må jurymedlemmerne jo godt udtale sig. Det er der blandt andet tre midalderne kvinder fra juraen, der har været ude at gøre. Der var ni kvinder og tre mænd i juraen. Og... Og en af dem sagde, berømt nok i et tv-interview for ganske nylig, at det her sidste jurymedlem kunne åbenbart ikke... 03:46 kom forbi, hvor brutalt hun havde slået sine børn ihjel. Og så kan man jo sige, nej, men det er jo nok, fordi han har hæftet sig ved, at han syntes, at hun var terrænlig nok til, at hun burde dømmes for det. 03:59 Og at hun havde slået sine børn ret brutalt ihjel. Det kunne han ikke komme så over. 04:02 Den store udvikling, det er, at fornyeligt er der et af jurymedlemmerne, der simpelthen har implicit har afsløret, altså mindst, Jeg tror, det er en af de tre mænd, der løser interview af Gayle King, der er morgennyhedsvært på CBS i USA, og Oprah Winfrey's bedste veninde i øvrigt. Gayle King interviewer altså et af de her jurymedlemmer. 04:26 Hun er altså en kvinde. Ja, hun er en kvinde. 04:28 Gayle King er Oprah Winfrey's bedste veninde, og en hedderkroner journalist i sin egen ret. 04:34 Mhm. 04:36 Så hun sidder og interviewer et af de jurymedlemmer, der har trådt frem, og det fremgår i samtalen, at det jurymedlem, der afviste at frikende Lindsey Clancy på grund af sindssygt gerningsøjeblikket, var juryens eneste sorte medlem og en sort mand. Og lige pludselig... så har det vendt samtalen om, hvad der har foregået inde i det der jurylokale hen over syv dage, hvor de har voteret. Fordi i USA er man jo meget optaget af etnicitet og kulturel baggrund osv. Så nu er det jo pludselig en fortælling om, at 11 hvide jurymedlemmer har prøvet at presse en sort mand til ombestemmelse at gøre, som de ville have at frikende en hvid kvinde. 05:18 Og det er der ret mange mennesker, der har haft det sådan... ret grineren over, hvilket problem det ligesom har skabt, fordi der var også nogle stykker, der var ude og sige, jeg er bare sikker på. Jeg er bare sikker på, at det er jurymedlem, som ikke ville frikende hende. Det er en eller anden hvid republikansk born-again-Christian. Nå, det var det så ikke, at det viste sig. Det viste sig at være det eneste sorte jurymedlem overhovedet, som holdt fast i det her. Jeg vil smide billeder, for jeg kan kigge med på YouTube, er det? Jeg synes bare, at det var sådan en... 05:45 Ja, og det er også, altså, Gerd King bliver lidt chokeret, hun siger, I need to sit with this for a moment, eller sådan noget, noget af den stil, ikke? At det skulle hun lige lade synke ind, at det kunne hun ikke rigtig, det kunne hun ikke lige rumme, at det var en sort mand, som i syg dage er blevet presset af de andre jurymedlemmer til at ombestemme sig og stemme imod sin overvisning. Men sådan en jule er jo lukket, ikke? Jo. Og der er tagshedspligter, der er alt muligt besked. Kun mens retssagen kører. Med det samme retsagende overstået, så kan de tale lige så frit de vil om, hvad der er foregået i lokalet osv. De kan ikke nødvendigvis identificere de andre UE-medlemmer, det tror jeg ikke, de må. 06:17 Men de må godt tale om, hvad tænkte du, hvorfor stemte du, som du gjorde, hvad førte dig frem til din overbevisning, hvad var de afgørende beviser osv. Hvad foregik derinde i UE-lokalet, mens de voterede? Alt det der må de godt tale om. 06:31 Og hvad er vi ude i omkring andre, der har ydret sig? Fordi jeg mener, så sidder der jo hjem og væk. Alle ved, at der har siddet nogle, lad os kalde det feministiske, eller i hvert fald kvinderettighedskvinder, som har kæmpet hårdt for, at det her skulle ud i noget med... 06:51 at hun var sindssygt ertens øjeblikket. 06:53 Der er sket det nu, hvor det første forsøg på at gennemføre retssagen er overstået. Dels så har hendes forsvarsadvokat været ude og sige, klart og tydeligt på pressemøder, alle jeres true crime konspirationsteorier må I lægge væk. Hun er, hun har gjort det. Ja. Vores forsvar gik på, at hun ikke var tilregnelig, da hun gjorde det. Men I skal holde op med at sige, jeg tror manden gjorde det. Jeg tror, de stemmer, hun hørte, var hans stemme. Altså du ved, som om det her, det er en eller anden langt ude krimi med et twist til sidst. 07:27 Altså som om det er en tv-serie, de har set. Det er som om de ønsker sig, at der skal være mere til sagen, end der er. for at den er spændende nok. Der skal være et twist for pokker Andreas. Så dels har hendes egen forsvarsadvokat været ude efter retssagen at sige, I er nødt til at stoppe her. Han er en sørgende mand. Han har jo tilgivet hende. Han har... Altså, du ved, offentligt har han sagt, det tilgiver jeg hende. Det var, hvad der kom til at ske. Og det er sådan... Det er jo sådan, det gik, og jeg ønsker hende det bedste, men jeg kan selvfølgelig ikke være sammen med hende. Altså du ved, det kan han ikke. 07:57 Han er jo gift og har fået et barn med en ny kvinde og sådan noget, for det er en del år siden, det er sket. Og lige så vigtigt er, at manden, hendes ægte mand, Patrick Clancy her, han har nu været ude og konkret erklærer, Og handle på, at han savsøger alle, der offentligt har været ude og sige, at han er nok skyldig. 08:26 Så er han sagsøgt dem for injurier eller bagvaskelse. Jeg kan ikke huske, at der er en lille distinction mellem de to. Jeg ved ikke, om den også gælder i amerikansk lovgivning. Eller retter. Han har skrevet til dem. Enten så går du ud og trækker det her tilbage offentligt og siger undskyld, eller også så mødes vi i retten. Og så må du bevise, at det er en rimelig anklage, det her. Fordi det må man ikke. I Danmark er det injurier. Hvis du siger, at et menneske er skyldig i kriminalitet, som de ikke har begået, så har du grundlag for en New USA. 08:56 Altså du ved, det er en af de ting, som er dækket af en jur. Jeg ved selv, jeg som legemand. Altså hvis jeg for eksempel siger dig, det var dig, der fucking, du stjalte en majetærsker, det ved jeg, og så solgte du den til en eller anden fyr i Sydtyskland, og sådan noget. Det var dig, der gjorde det, Andreas. Og så går jeg jo og siger, Andreas, bog, stjal en majetærsker og solgte den til en fyr i Sydtyskland. Så kan du komme efter mig og sige, det skal du lige bevise, at jeg har gjort. Fordi du må ikke anklage mig for at have gjort noget kriminelt. 09:17 Hvad så, hvis for eksempel Martin Lidegaard sagde om Morten Messers med din debat, at at han ville deponere brune mennesker og systematisk. 09:28 Jo, men det er jo ikke ulovligt. Altså det, han anklager Morten Messersmith for, er jo ikke en ulovlig handling. Nej, okay. Det er heller ikke en ulovlig udtalelse. Nej, det kan man ikke sige. Og så er der jo hele den der snak om, nu siger jeg det igen her som lægeperson, men sådan som jeg forstår det, så er der jo igen, der er lidt videre rammer for, hvad du kan sige, når du for eksempel er... 09:48 politikere, og du er i en politisk debat. Lasse, jeg har siddet i nogle eksempler nu. 09:54 Jeg har jo lavet noget PR for mit show her, som kommer i 27, og deltaget i nogle ting. Og blandt andet sidder i interviewer, og jeg har også siddet i noget debat, som jeg ikke kan tale om, fordi det er sådan noget, der bliver sendt på et senere tidspunkt. Men er stødt ind i det der med... 10:12 Også i forhold til, hvad vi skal tale om i de her to udsendelser, som vi laver den her uge. Valget i Tyskland, valget i Sverige, alle mulige ting, der sker, også i Danmark. Men det er jo aktualitetsprogrammer, og det er stadigvæk ikke blevet sendt, det synes jeg er vildt. Nå, nej, jeg refererer til programmet, og så refererer jeg til det, vi laver her. Det er to forskellige ting. 10:30 Nå, ja, okay på den måde, ja. 10:34 Men i de der ting, jeg har deltaget i, i forhold til det, vi laver her, oplever jeg mere og mere et gruppeindel Danmark, en gruppeindel verden. Altså, hvor vi identificerer os, helt tilbage til, vi har talt om 100 gange med Jordan B. Peterson, vi identificerer os i form af dem, som vi er enige med, eller i fællesskab med dem, som vi er enige med, og så laver vi nogle fælles regler for, hvordan vores gruppe er, og hvordan den skal agere i det samfund, som vi egentlig alle sammen skal blive enige om. 10:57 Jeg ved ikke, det er sgu meget spændende. Nu har vi snakket i 10 minutter. Jeg har lige en point, så du skal lade mig gøre det færdigt på. Det er jo ikke, fordi vi som sådan cracker enormt mange jokes lige nu, men der er måske noget om, at i en verden, som internettet i løbet af de sidste 30 år har gjort så fragmenteret, som den er, så er der sådan en menneskelig tilbøjelighed til, at vi trækker tilbage i retning af noget stammetænkning, noget in-group, out-group bias. Altså du ved, netop den kendtskærning, at der ikke længere er, de store kulturelle fællesskaber, som vi oplevede, da verden var mere analog. 11:28 Altså, så går vi til landskamp og hører det alle sammen på statsradiofonien, når det bliver radiotransmitteret, og så var det det, der var den fælles oplevelse. Vi så den samme film i fjernsynet og hele den her ting. Men nu, hvor tingene er blevet meget mere atomiseret og fragmenteret af vores kulturelle billeder osv., så søger vi en anden måde at have et stensikkert fællesskab på. Og så bliver det endnu mere sort-hvidt og mindre nuanceret, så bliver det endnu mere. 100% enig med dig. 11:59 100% hader dig. Det kan godt være. 12:01 Det ved jeg ikke. Jeg tror, det er ved at være længe siden. Den generation, som man kan huske sidste gang, vi var i krig, den generation, som man kan huske sidste gang, vi var nødt til at stå sammen i båden. 12:10 Altså sidste gang, vi var i krig inden for egne grænser. 12:14 Altså, fordi vi har jo været ude og slås rundt om i verden. 12:18 Det var så ikke noget, du lagde stort mærke til andet, end at du fik at vide, at vi havde været heroiske, eller vi havde dummet os, eller et eller andet. 12:27 Men mindre man var pårørende til en af de soldater, der mistede livet. 12:30 Den der krig, som hedder... Nu skal I høre, venner. Den her lille andedam, som I er født i, og som I hver dag suger på the tits off, den er ved at være truet. Så hvad vil I? Nå, min point er... 12:44 En sort mand siger, at hun har slået dem ihjel. 12:51 Det er bevist. 12:52 Hun har tilstået der. Hun har slået dem ihjel uden at være sindssygt andre blevet. Hun var ikke psykotisk. Så er det, jeg siger. Tilbage til min historie om de der debatter, jeg har været i med gruppementalitet. 13:06 Og den 27-årige danske mand med irakisk herkomst, som blev dømt for vittigheder i Jylland, Hostelbo eller Viborg, hvor det var. Jesdorf. Der er afsat forskellige domme i de sager. Altså begge måtte til højst ret for at blive endelig afgjort. Der var et overvæld. 13:29 er mandlige jurymedlemmer i de afgørende sager begge steder. Sådan som jeg ved det. I hvert fald i Jesdorf-serien, jeg mener også, det var i den anden, siger, det her, det er ikke hadetale eller racisme, det, som han har gjort den unge mand. Han har fortalt vidtigheder. Han har kun lavet et forum, hvor andre har fortalt vidtigheder, som vi alle sammen kendte i forvejen. Jesdorf. 13:47 Altså, det var uretfærdigt. Hvorimod kvinder, som jeg forstår det, i henholdsvis byret og landsret, har været så godt repræsenteret, som de kunne sige, at tale om kriminelle handlinger. Og uden... at der er ændret i nogle af sagerne et punktum i juraen. Der er ikke nogen nye paragrafer, som gør, at vi skal til at lave en ny precedens eller et eller andet. Det er udelukkende ændringer i holdninger, i syn på tingene. 14:23 det er noget værd lort. Det er noget rigtig, rigtig lort. At vi er der, hvor i det her tilfælde, mænd og kvinder ser forskelligt på ting, hvis det er det, der er tilfældet, eller højreorienteret og venstreorienteret ser forskelligt på, hvad der er ret og rimeligt. Og så går man ligesom i grupper på forhånd, eller progressive, ikke progressive, i kræfter i forhold til feminisme, som i Lens-A-Klanci-sagen osv. Det er noget lort. 14:47 Altså, i forhold til alle skarpt optrukne identitetsgrupper, som står over for hinanden, altså... Så går tingene jo galt, det øjeblik. Flere, et flertal, mister lysten til at spørge, kan jeg vide, hvordan du ser på det her, og hvorfor du ser det sådan? Lad mig prøve at forstå, hvor du kommer fra, og hvordan du oplever verden, hvad dine levede erfaringer er, osv. Det øjeblik. 15:12 vi er flere og flere, der giver køb på den drift og den vilje, så smuldrer vi jo. Altså, det tror jeg 100% på. Det øjeblik, det bliver vigtigere at blive hørt, end det er at lytte. 15:26 Altså du ved, det øjeblik, man helt forkramt siger, du skal høre, hvordan jeg har det, for jeg har det hele bort. Og det har du et medansvar for, fordi du skulle have gjort noget for mig. Og jeg synes ikke, du var der, og jeg synes ikke, at du overhovedet kan sætte dig ind i. Og by the way, du kan prøve, men det kommer aldrig til at lykkes for dig, fordi du faktisk ikke kan leve mit liv. Så er vi jo færdige med at snakke sammen. Hvis man i stedet for bruger sine kræfter på at sige, jeg vil gerne høres og ses, men jeg er nødt til at bruge mindst lige så mange kræfter på at lytte og se. 15:59 Og det er ikke fordi... 16:01 Jeg lyder frelst. Det er ikke noget, jeg nød med det. Vi selv har været vanvittigt gode til i løbet af livet. Men jeg prøver at minde mig selv om det hele tiden. 16:06 Ej, det er det, vi dyrker her i podcasten. Her i podcasten dyrker vi det princip, der hedder, at vi vil ønske, at vi bliver klogere at være i vinstedag. Vi vil ønske, at vi læser artikler, vi hører argumenter, som gør os klogere. Og alt, hvad vi siger her, er ikke lov. Alt, hvad vi siger her, er, hvad vi synes. 16:23 Og bare lige for at understrege den pointe, før vi går i gang med dagens to historier. i forhold til Lindsey Clancy-sagen, så kan man jo godt forstå, at fællesskabet nok oprindeligt næres af en følelse hos en del kvinder af, jeg synes, det var hårdt at få børn, eller jeg synes, det var svært at få hjælp, da jeg kæmpede med en fødselsdepression, for eksempel. Og det er det, fællesskabet handler om, og det er, at I ikke godt lytte til det, men at det så bliver fokuseret på, en kvinde, der har taget sine børn af dage, og de så har det sådan, jeg ser mig selv i hende, derfor er det hende, vi skal tale om nu. 16:59 Og ikke de tre børn, der ikke er her længere. Så bliver det jo svært for andre at sige, lad mig høre, hvordan du har det. Fordi det er lige pludselig knyttet til forsvaret for et menneske, der har slået sine børn ihjel. Og så ender vi jo i den der sædvanlige skyttegravssamtale, hvor der er nogen, der har lyst til at sige, jeg ved ikke, om du lægger mærke til det, men det modsatte sker jeg ikke. Det er ikke sådan, at hvis en mand slår sine børn ihjel, så står der en masse mænd klar og siger, han har også haft det rigtig hårdt. Det synes jeg bare lige, vi skulle huske på. Han har faktisk haft det rigtig hårdt, før han gjorde det, og det er som om, at der ikke var folk nok, der kiggede på, hvor hårdt han havde haft det, og hvordan han blev drevet til at gøre det her. 17:34 Nå, men du vil kunne vente om og sige, min egen rigtig gode ven, Peter Aalbæk, som siger sådan helt uden at sortere i sagerne, siger alle mænd, som har fået at vide, at de har været hurtigere over 15-årige kvinder, eller du ved, kvinder i det hele taget, de er velkommen i hans klub. 17:49 Der vil nok være nogen, der siger 15-årige piger, men jeg er med på, hvad du siger. Ja, de er velkommen i hans klub. 17:53 Så er jeg kvinder? 17:54 Ja, det sagde 15-årige kvinder. Og så kom jeg til at sige, altså i forhold til, hvor vi er blevet enige om, at den seksuelle lave alder går, så kan der være en juridisk pointe i at sige kvinder, men jeg kigger på en 15-årig og tænker, det er et barn. 18:05 Ja, men det forstår jeg ikke, og der vil jeg slet ikke erklære mig uenig. Men hvor jeg synes, at Peter burde højt som jeg sætter ham, burde skældne imellem de forskellige sager. 18:16 Måske ordentligt købet vente til, efter der er afsagt en dom, eller et eller andet, inden at man siger... På samme måde som man prøver at skældne imellem folk, der bevidst påkører en fodgænger på et fortog, og så nogen, der kommer til at køre nogen. 18:29 Og jeg har to ting, jeg lige vil sige. For det første, du siger, nu bliver vi alvorlige, vi fortæller ikke vidtigheder. 18:34 Og det er forkert. Så vi starter lige her, siger jeg. En psykisk ustabil i øjeblikket kvinde og en millionær, der tjener 3 millioner om året, kommer ind på en fertiliske... 18:51 siger, vi vil gerne have tre børn. Så siger de, hvad skal det være for nogen? Det er lige meget, vi skal ikke bruge dem så længe. Hvad hedder det? 18:57 Nej, men det er jo bare det, jeg mener, hvis... Jamen, det er jo det, man ville gøre. 19:01 Jeg mener ikke nej, det er godt. Så siger jeg så. Og det sidste, jeg vil sige der, inden jeg lige præsenterer emnet, er, at jeg ved, at det var fem mandlige jule i højsteret, som sagde, at Yvonnes undersøgelse på TV2 i forventning til Ierstorf-sagen, det var mænd. 19:18 Sagen omkring den unge dansk irakker fra Holstebro-Vibroegnen, som havde hvittigheder, der kender jeg ikke, hvad hedder det, kønssammensætning i jurierne i de tre instanser, byret, landsret og højstret. Og det eneste, jeg siger til sidst, det er, at det er fucked up, at det er overhovedet noget, jeg sidder og leder efter. Altså, du ved i min hjerne, om det var kvinder eller mænd, det går ikke. Her kommer en break, og så fortæller lige, hvad dagens to hovedemner er. 19:53 Hvad skal vi tale om i dag, Andreas? Vi har to emner. Et, som relaterer lidt til det, vi har talt om tidligere, eller indtil videre i podcasten, og så noget, som måske er noget helt andet. Det første emne hedder Piss os, Pisa. Ja. Piss os. Alle taler om det. Ja. Norden. 20:11 Er fucked med de unge? 20:13 De bliver dummere og dummere og dummere? Altså OECD nærmest. Det er stort set alle de industrialiserede lande, som oplever, at piseresultaterne falder. 20:22 Ja, fordi vi har alle sammen gjort, som Anders Fogh sagde. Nu er vi jo ikke borgerlige i den her podcast, men lad mig citere Anders Fogh, som jo var modstander af minimalstaten. eller fortæller fra Miliemann-staten, meget voldsomt, da han var yngre, knap så meget, da han blev ældre, og det er jo den retning, det skal gå, så det er fint. Han sagde, at der var meget rundkredspædagogik, hvor man sad i en rundkreds, altså hvad klokken, det ved jeg ikke, hvad synes du? Og det, jeg lige siger om det, inden vi kommer til at snakke om det senere, det er, at der er et eller andet på vores hemisphere, som er gået fri, og det er England, som har sagt til deres elever, nej, ikke mere rundkreds, fucking sat jer ned og lære noget. 21:06 Terp. Og det er faktisk lykkedes for dem. Og du ved, der er en stor gruppe herhjemme. Vi har været ude og høre Eva Selvsving fra BT og så videre sige, jamen, vi ved jo godt, hvad det skyldes. Det skyldes ikke vestlige herboende, at kurven er dalet. Men jeg skal da hilse at sige, hvis der er et sted i verden, hvor de har mange ikke vestlige herboende, Så er det altså England, og der har de altså fået, der har de en anden udfald af den. Nå, vi kommer til den. Den er meget spændende. Alle har hørt det, og så kan man sige, nej, jeg siger sidst. Men det gode ved det hele er, faktisk behøver vi slet ikke diskutere emnet, fordi at Magnus Høinicke har endnu en gang været ude og sige, at der er 5 milliarder afsat til det, og så er det jo løst jo. 21:46 Alt kan jo løses med penge. Ja, ja, vi har sat penge af. Så har jeg sat penge af. Nå, det andet emne vi har, det har jeg kaldt Kina Kan. 21:53 Og det er en artikel, jeg faldt over i Berlingskab, som jeg synes er enormt interessant, at unge mennesker af alle mulige steder i verden klæder sig ud i de her grå, kedelige klædedragter med de her form af mavekasketter og røde tørklæder, som repræsenterede og som var apropos gruppedannelser. 22:16 Uniformen i forbindelse med revolutionen i Kina, tilbage i 30'erne og sluttende i 40'erne, hvor formand Mave Tatong vandt magten i Kina. Og nu glorificerer man altså den heldedåd. Han indførte socialisme, og det syre ved det er, at Kinas kommunistparti, hvad gør de? 22:39 de hilser det velkommen og siger, skal vi ikke lave nogen happenings og nogen lege, hvor I kan se, hvordan det foregår. Det var de to emner. Her er en breaker, og så tager vi fat på PISOS PISA. 23:00 Det er jo til faktaboks på det her, fordi vi har hørt om det, ikke? Lovkommet brænder en socialdemokrati der på, da han hedder Magnus Høinicke, skriver Berlinske Tiden i forbindelse med resultaterne her af PIS-undersøgelserne. Senest blev altså de 15-årige skoleelever i Danmark testet i 2025. Resultaterne er rullet ind. PIS-undersøgelsen er internationalt og standardiseret og måler de faglige kunskaber i læsning, matematik og naturfag. Tilbagegangen ifølge OECD målstok, svarer til, at hen over 10 år, så er danske elever sat cirka to læringsår tilbage i læsning og matematik og cirka et i naturfaget. 23:40 Det vil sige, at de 15-årige skoleelever i 2025 klarer sig på cirka det samme niveau som 13-årige skoleelever gjorde i 2015, når det gælder læsning og matematik, og som 14-årige skoleelever i naturfag. Og det er på 10 år, lad. Det er på 10 år. 10 år er ingenting. På 10 år. Det er jo ikke sådan, de er blevet dummere. Det er jo et spørgsmål om, hvad kan man og hvad ved man? Altså, hvor meget har vi nået at lære dem? Det interessante for en dansk sammenhæng, det er selvfølgelig, hvad skete der lige omkring 2014 med den danske folkeskole? 24:14 En folkeskoleform. Altså, en folkeskoleform, som så samtidig har ført til, at andelen af uddannede folkeskolelærer, som kommer ud og forsøger sig som folkeskolelærer, men fem år senere ikke længere arbejder som folkeskolelærer, fordi de simpelthen er blevet desillusioneret, eller noget andet har gjort, at de har valgt arbejdet fra. Altså, du ved, at frafaldet er enormt. Og det vokser. For hver eneste årgang, der kommer ud fra professionshøjskolerne. Det, der plejede hedder, For lærernes vedkommende seminarier, men det er jo nu lagt ind under professionshøjskolerne. 24:47 Så læreruddannelsen ligger under professionshøjskolerne. Der er lærere, som bliver skibbet igennem systemet, kommer ud, begynder at arbejde som lærer. Fem år senere, så er der en større andel af de nyuddannede lærere, der ikke længere arbejder som lærer. Det gider de simpelthen ikke. Og det kunne jo blandt andet forklares med, at det ikke er så skide fedt at være lærer længere. Er en lang række forskellige årsager? Hvad skyldes det så? Er vi alle sammen blevet sådan nogle køling-egoistforældre, der sender nogle børn i skole, som ikke kan finde ud af at begå sig i et større flertal, fordi vi har så travlt med at feje foran dem? Eller hvad er det, det handler om? Der er en lang række spørgsmål. 25:18 Selvfølgelig er der panik over det her. Det dur jo ikke. Vi klarer os af helvede til. Det heldige det er, det er generelt fænomen. Det viser sig, at det er nærmest internationalt. At faldet... Ikke alligevel som de er alle lande, men generelt har det bare peget nedad for OECD. Så det kan heller ikke kun forklares med en skolereform, for eksempel. Fordi så ville man jo ikke have en skolereform i 2014. Og der er enkelte lande, der stort set ikke noterer sig sådan et fald. 25:49 Og det er ikke uforudsigeligt, at nogle af de lande, der ellers i øvrigt også klarer sig vanvittigt godt. Sådan... når det gælder erhvervsliv osv. Det er Taiwan og Singapore. Det er de der asiatiske lande med tiger moms, der bare driver deres børn frem, fordi de også er en form for pensionsopsparing. Du skal blandt med at præstere noget, for ellers er jeg på røven, når jeg føler 70. Det er derfor, jeg har fået dig. Så du har bare at blive advokat eller læge. Kom så i gang. Du er nødt til at blive til noget. 26:20 For Danmarks vedkommende er faldet særligt markant. 26:24 Jeg har lyst til at spørge retorisk. Er der nogen, der har udtalt sig om en eller to eller tre... 26:32 Åh, men der er jo... Folk har jo lyst til at forklare det på forskellige måder. 26:40 Nu sagde jeg allerede, så var der noget skolereform. Det forklarer ikke, at det sker internationalt i det store hele. Corona kunne forklare noget af det. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Det der med hjemmeskoling og nogle år, der bare blev tabt for nogle generationers vedkommende, det passer meget godt. At dem, der var 15 i 2025, de har gået i 5. klasse eller sådan noget. Det er et vigtigt... 27:00 10-12 år gammel, det er der nogle vigtige år at lære i, hen over coronaperioden. Så det har muligvis gjort en forskel. Så der kan man også sige, ro på, lad os lige kigge om nogle år. Men det du fisker efter, det er selvfølgelig refleksløsningen fra handelkraftige politikere, der vil vise, at de tager det alvorligt, og vil gøre noget nu, det er... Vi forbyder sociale medier for alle under 15. Så kan børn ikke kommunikere på den måde i hvert fald. De kan ikke komme på Messenger, de kan ikke være på Snapchat, de kan ikke finde ud af at skabe digitale fællesskaber. Samtidig så forhindrer det jo selvfølgelig også, at der er nogen, der sidder og mobber i nogle lukkede grupper, hvor to elever i klassen ikke er med, og så sidder man og bagtaler dem. 27:31 Eller den der måde, hvor tingene bare, du ved, skrives lidt i vand. Så der er plausible den iability, når nogen følger sig lidt udenfor, og der bliver rullet med øjnene på en måde, voksne ikke helt forstår i en gruppechat. Det kunne da sikkert godt være fordel ved, at der bare lige det ved det. Bare lige det ved det, at selv i PISA-undersøgelsens konklusion står der decideret, at der er ingen videnskabelig evidens for, at det her har noget som helst at gøre med skærmedigitalisering eller sociale medier. Ikke de tre ord, men der står i praksis, at det kan ikke rimeligt forklares med, at der er flere computer og telefoner i klasselokalet. 28:08 Så endnu en gang, det er jo knivloven om igen. Det er jo koranafbrændingsloven om igen. Det er paniklovgivning for at vise, at vi gør noget. Og i øvrigt, vi gør noget, vi har tænkt os at gøre under andre omstændigheder. Nu bruger vi bare PISA-undersøgelsen ligesom som undskyldning for det. Så det var lige min lange snak om det. Jeg har én pointe, før jeg lige afleverer ordet til dig. Det er også hyggelig as fuck, hvis du vil høre min mening. For hvad der skete i løbet af de sidste 10-15 år, Altså man har fra politisk og administrativ side kæmpet for at digitalisere undervisningen, fordi det er billigere. 28:41 Altså man har et uddelt skoletablet allerede fra første klasse og sådan noget. Simpelthen fordi på den måde, så er det meget billigere at udskifte læringsmateriale. Fordi du skal ikke have klassesæt som bøger, på trods af undersøgelser osv. viser, at vi husker at lære bedre, når vi læser noget, der står på papir, end når vi læser noget, der står på en skærm. Altså, af en eller anden årsag, så er der bare noget taktilitet i det der med at sidde, og det er her, og jeg skal bladre, og jeg kan huske, hvilken side det er bare på, og sådan noget. Anyway, det synes jeg er bemærkelsesværdigt, at de samme politikere, der har brugt de sidste 15 år på at sige, at det hele skal projiceres op på en skærm, så der ikke længere skal bruges skridt på en tavle, og vi ikke skal have en tavleduks osv., De samme politikere, som sagde, du skal jo lære at bruge det der matematikprogram, der kan sætte ligningerne op for dig, så du kan præsentere det, fordi det er det, du skal bruge, når du kommer ud og skal arbejde som voksen senere. 29:34 Det er præcis de samme mennesker, der nu siger, men det kan også blive for meget, hvis man bruger det på den forkerte matematik. 29:41 Og så skal vi lige huske en sidste ting. Rigtig mange steder, der har man bare lokalt besluttet sig for. Vi samler lige mobiltelefonerne ind, før timen går i gang. Så det er allerede noget, man har praktiseret. Det er noget, man i praksis kan gennemføre, hvis det er det, man har lyst til i et skoledistrikt. Nok sagt om det, jeg synes, det her er endnu en gang et eksempel på... Politiker, der prøver at sige noget, der får medvinder, som lyder sandt og ægte og rigtigt, fordi voksne er sådan lidt, do as I say, not as I do. Så mens vi selv sidder og glor ned i vores telefoner seks timer om dagen, så sidder vi og kigger bekymrede på børnene og siger, men de skal ikke gøre det. 30:12 Det er ikke godt for børnene jo. Det er jo ikke sådan for børnene. Det var, hvad jeg havde at sige om det i første omgang. Hva? Det var lige en tale. Jeg skulle bare af med det hele, mand. Nå, det var dejligt. 30:21 For vi kan jo alle sammen huske, generation X, at da vi var børn, før sociale medier, Der var der ikke nogen, der blev mobbet. Ingen overhovedet. Der var ikke en, der hed Pest Life i klassen. Og der var ikke en, der hed Tykke Trine. Jeg er i ironisk klasse. Ja, men jeg forstår, hvad du mener. 30:38 Når jeg siger nej, så er det sådan lidt... Nej, jeg ved godt, at... 30:43 Dengang eksisterede mobbning også. Guderne skal videre. I vores generation fik vi jo alle sammen lige sat en time af til at se historien om Kim Skov. Har du set den? Nå, det har jeg. Det var der eddermame mange, der gjorde. Det var en kortfilm, der handlede om Stakkels Kim Skov, der blev så hårdt mobbet. Og det var meget tydelig mobbning. Det var sådan noget buksevand og den slags. Vi skulle jo forstå, at mobbning, det var jo noget, som ikke foregik på den der subtile fasong. Og det ender med, at Kim Skov, han går langsomt ud i en sø, for nu gider han ikke leve længere. Men heldigvis bliver han reddet, Kim Skov. 31:09 Det skal lige siges, at moralen på historien er, at Kim var selv udenom det, Kim Skov. 31:12 Nej, 100 procent. Han var virkelig at tjene. Han var pissandstreng. 31:15 Ja, ja, ja. Og du ved, om han selv går ud i en sø op til navlen, eller han får buksevand, same same. 31:20 Ja, 100 procent. Jeg er da 100 procent enig. 31:22 Nå, hvad hedder det? Det, som jeg synes, der er interessant i den her sammenhæng, er, at Jacob Mark, vores bolig- og børnemister. Fantastisk. Ja, ja, ja. Det er i det hele taget fantastiske titler, de har fået de der forskellige mister. Minister for noget, vi ikke rigtig ved, hvad jeg er, men vi havde lovet hende en ministerpost. Det er helt vidunderligt, men han er jo en elsket mand, altså han er virkelig fatiget, og han er jo ude at sige, at der er simpelthen ikke nogen, der har skylden for det her, der er ikke nogen eller noget, der har skylden for det her. Eneste, der er galt, det er, at vi har for travlt. 31:55 For det første, der skal jo følge nogle midler med, vi skal sætte nogle penge af, og så skal vi have mindre travlt. 32:01 Der er ikke nogen, der må have skylden. Hvis man for eksempel siger, at det er corona, så kan man diskutere indgrebet under corona. At man sendte skoleelever hjem, hvilket jeg synes var en katastrofe. Men man kan sige, at det valgte man at gøre. Og nu står vi altså med et læringsproblem i skolen, fordi at børn har lidt et knæk i deres læringskurve på grund af corona. Jamen det var da et argument, hvor man kan sige, at alle er uskyldige i den her sammenhæng. Hvorfor må man ikke sige, at vi havde den her sygdom, og vi vurderede, at det var rigtigt at sende folk hjem for at spare nogle liv blandt de ældre, så de børn ikke smittede deres bedsteforældre, som så kunne dø af corona. 32:34 Okay, det valgte vi så at gøre. Det kan være en af forklaringerne. Ikke det vil man sige. Man vil ikke sige noget som helst omkring, hvad der er galt i det her. Og som du selv siger, er der ingen belæg for at sige, at den menneskelige hjerne er blevet mindre i de nye generationer. Det er der ikke. Det er et spørgsmål om, hvad man stopper ind i den. 32:55 Det er simpelthen et spørgsmål om, at forældrene siger til deres børn, jamen det her, det var jo Watergate-skandalen. Nå, far eller mor, hvad var Watergate-skandalen? Det skal jeg forklare dig. Så kommer der noget efterfølge, hvor man siger, det var jo minksagen, og det var sådan at sige, du ved, den der helt almindelige samtale, Og i min verden, og så kan det godt være, at man siger, at der ikke er noget, som giver belæg for, at det er skærme, der er sønderen. Men som du selv siger, Lasse, jeg er skuespiller. 33:25 Jeg har ofte stået i den situation, hvor jeg skulle holde et oplæg, en tale, Jeg skulle skrive en tekst til noget stand-up, eller jeg skulle lære mine replikker i en tv-serie eller et teaterstykke. Ja. Right? Ja. Hvor har jeg haft nemmest ved det? Da jeg havde et stykke papir, som jeg selv havde skrevet det ned på, Og hvor jeg kunne lave noter i papiret, og kigge på det, og kunne genfotografere, hvordan den side så ud. For jeg kunne godt huske, at jeg havde lavet en note her, så den huskede jeg, som kunne være en undertekst, eller et tillæg, som instruktøren havde sagt. 33:59 Kan du ikke også lige sige det her, der, der, der? Og det kunne jeg simpelthen se, for det stod der et helt unikt eksemplar af min egen håndskrift, skrevet på en A4-side, som i forvejen var printet ud som et manuskript. Eller dengang, vi fik de samme programmer, hvor vi kunne lave noter elektronisk, eller highlighte med gult, de ting, vi skulle sige osv., Hvordan lærte jeg bedst mine tekster udenad, eller forberedte mig på en tale eller et eller andet? På papir. Analogt. Right? Det råber til himlen, at det er sådan. Det andet er, at gode tider skaber dårlige mennesker. Vi har det for godt. 34:30 Der er ingen, der skal slås for noget. Nej. Vi har det alt for godt forstået på den måde, at mor og far kan teknisk set være pikkehammerende ligeglade, om deres børn bliver læger, eller om de bliver uddannet i mudder fra istiden omkring tør røvelse. De kan være ligeglade, fordi uanset hvad der sker med deres børn, så skal de nok blive samlet op af vores samfund. Så der er ikke et incitament for at sige til børn, vi skal sgu lige se, Pelle, den opgave, du har lavet. 34:59 Men det er jo det komplicerede. På godt og ondt, så er det fordelen og ulemten ved velfærdsstaten. Et sikkerhedsnet skal være masket på lige præcis den måde, der fungerer optimalt. For det skal kun gribe os, når vi falder, men det skal samtidig ikke være så stensikkert, at man ikke behøver at lære at holde balancen. Altså, fordi så er der ikke nogen, der nogensinde lærer at gå på ligne. Hvis vi alle sammen har det sådan, det er egentlig bare, det er jo lige meget, det kommer ikke til at gøre nogen forskel. Der er ikke noget publikum, der er ikke nogen belønning ved at gå fra den ene tilpæle til den anden på den her stramt udspændte ligne. 35:31 Så hvorfor skulle jeg ikke bare falde, når jeg gider gå længere? Og det lyder enormt hornet, fordi det jo ikke sådan igen... 35:37 at jeg sidder og har sådan en, og jeg er jo ligesom et eksempel på en af dem, der ligesom bare... Det er ikke det, vi taler om her. Vi taler om, at det er fordelen og ulemten, når vi er enige om, at vi griber hinanden. Det er, at nogle gange så griber vi også folk, som godt kunne have gået selv. Og det er jo det, der bliver forkætret med det samme. Du ved, Liberal Alliance for eksempel kommer til at sige, du kan godt... Og hvad det betyder, det er, at du kan mere, end du tror, og det ved vi alle sammen, at det, der fungerer også i forhold til børn, det er, at du lærer ikke at binde din snørrebånd, før der er nogen, der begynder at sige, kunne det ikke være sej, hvis du kunne binde din snørrebånd selv? 36:08 Og så lærer du det ikke. Hvis far og mor bliver ved med at binde din skide snørrebånd, så lige pludselig er du 19 år gammel, og så opdager du, gud, det er enormt pinligt, at jeg er den eneste i 3G, der ikke kan binde min egen snørrebånd, mand. Og så er det først der, du begynder at lære, at det er sådan, du skal gøre. Skal vi lige kigge på, hvad nogle af forklarerne kunne være? Corona har skabt noget mærkbart, og det er derfor, det er internationalt. 36:27 Og nogle lande er hårdere ramt end andre, men det har selvfølgelig også noget at gøre. Men nogle andre faktorer, der ligesom kunne udligne det. I Danmark, der er fraværet og sent fremmede stedet voldsomt, og vi snakker jo også enormt meget om skoleværing og sådan noget. Og det kunne jo være, at nogle af de sociale kompetencer, som man opbygger bare ved at være en del af et fællesskab, ryger det øjeblik. Vi piller halvandet år ud af en masse børns liv, og så skal de ligesom tilbage og trives i den samme sammenhæng igen, efter de har siddet et eller andet sted og fået at vide, at det faktisk er farligt at være sammen med en masse andre mennesker. Fordi det var alt, hvad vi sagde i hal De er enormt påvirkelige, og alt hvad vi siger til dem, det er, at større menneskeflokke er faktisk farlige. 37:01 Så skulle der ikke noget at sige til, at tre år senere siger de, at jeg har faktisk noget social angst. Ja, vi har da blæst dem ind i hovedet om, at du dør, hvis nogen hoster på dig! Altså, så er der selvfølgelig et element, som en femtedel af alle skoleelever i Danmark har selv rapporteret og sagt, at de bliver stressede, hvis de ikke straks svarer på digitale beskeder, også midt i undervisningen, for eksempel. Så er det sådan lidt, så bliver jeg hægtet af, og man skal svare med det samme. Så derfor, selv når læreren står og siger noget vigtigt, skal man lige, undskyld, det er bare fordi, jeg skal lige svare min mor. 37:32 Eller Steffen har lige skrevet. De havde ikke Steffen længere vel. Og så er der noget, der handler om mening og motivation. Blandt de mange forsøg på at forklare de her resultater for Danmarks vedkommende, så er en af dem, det er PISA-undersøgelsen undersøger, hvor hurtigt man skipper en opgave, for eksempel. Og det fremgår sådan, som jeg forstår det, også af de seneste resultater. 37:55 at i hvert fald danske skoleelever er blevet mere tilbøjelige til ikke at tage piseundersøgelsen skide alvorligt. Og har det sådan et klik, gider jeg ikke? Klik, det kan jeg ikke lige regne ud. Ej, det er for besværligt. Det betyder jo ikke noget. Jeg får jo ikke en karakter for det her. Vi skal lave det her. Jeg er 15, så det er vi blevet sat til. Vi er en del af. Videre, videre, videre. Og så er det egentlig alt, hvad der sker. Og det synes jeg også er interessant, at det kan simpelthen være i en bredere forstand, mening og motivation, hvad er formålet med at gå i den her klasse. Og så endelig så er der, nu sagde du Jacob Mark. 38:25 Altså fyren, der var ude for eksempel og havde fat i kraven på Jacob Mark, var jo den danske popstjerne, fremragende sangskriver Andreas Oddbjerg, som har rigtig mange skolelærer i familien. Og han lavede et enormt viralt opslag, som hedder, så har jeg lige siddet og set deadline, der sidder Jacob Mark, og han siger bare, det er ingen skyld. Det er ikke lærernes skyld, det er ikke forældrenes skyld, det er ikke regeringens skyld. Vi skal lytte mere til lærerne, vi skal lytte mere til forældrene, og regeringen gør deres absolut bedste. Men det er skærmene skyld, for de kan ikke stemme, som Andreas Oddbjergs bydigt påpeger. 38:58 Og så siger han... som du ved, som søn af en lærer, som barnebarn af en skoleinspektør, som bror til en lærer, der sidenhen har givet op, som ægte mand til en uddannet lærer, der sidenhen har givet op, sådan som jeg forstår det på hans opslag. Altså, der er rigtig mange lærere, ændrer Sødbergs omgangskreds. Så er han ude at sige, det er her. 39:23 Altså, han er jo yngre end dig og mig, og alligevel så lyder det som noget, vi kunne have sagt tusind gange. Det er skolens ansvar at lære børnene noget, det er forældrenes ansvar at opdrage børnene til at kunne sidde stille og opføre sig ordentligt. Og det er ikke forkert. Og med sidde stille og opføre sig ordentligt mener jeg ikke bare kæft tritter retning og den sorte skole osv. Jeg mener indgå i en social sammenhæng, hvor der er plads til alle. Altså at forstå at behovsudskyde, at forstå, at Det her er også en øvelse i, hvordan vi fungerer som samfund. I virkeligheden er vi i gang med at danne dig som demokratisk menneske og som et menneske, vi kan holde ud i fællesskabet, når du kommer ud på den anden side. 40:00 Og hvis du ikke lærer det, så er det ikke, fordi du har social angst, faktisk. Du er ikke ængstlig ved store sammenhæng. Det er, fordi du føler dig... Jeg tror jo stedet på, at det, der bliver beskrevet som social angst i nogle sammenhæng, det er i virkeligheden bare et udtryk for, at jeg føler mig simpelthen ikke kompetent til at indgå i den her sociale sammenhæng, så derfor bliver jeg ængstlig, når jeg prøver at gøre det, fordi jeg kender ikke reglerne, mand. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg føler hele tiden, at nogen kigger og dømmer mig og sådan noget. Det ville du ikke have nogen problemer med, hvis det sad på ryggraden. Hvis nogen havde lært dig, at det er bare sådan, hvad man gør. Så svæ 40:29 Men Lasse, hvis jeg lige måske er igennem, så er det, at i de samling, som jeg talte tidligere om med interviews og tv-programmer, så jeg tror, den mest almindelige sætning, jeg siger til folk, jeg laver en podcast sammen med Lasse, siger Lasse Remmer, og jeg tror, at ca. 90% af vores emner, der konkluderer vi, at det ville være bedre, hvis forældre var bedre. Og det tror jeg er rigtigt. 40:51 Altså, jeg ved, jeg har gjort det to gange allerede i denne episode, men jeg siger det bare lige igen. Det er ikke et udtryk for, at jeg ikke selv synes, at jeg for eksempel kunne have været bedre. Det er ikke sådan en... Hvis bare flere var som mig... Det er slet ikke det, jeg bilder mig ind overhovedet. Det er mere bare et spørgsmål om at dele folk op i to grupper. Den ene det er, tager du selv ansvaret for, hvad du har gjort, Og hvem du for eksempel er i forhold til dine børn som rollemodel, forbillede og autoritet. Og accepterer du for eksempel, at en væsentlig del af din rolle, det er ikke at være dine børns ven. 41:24 Du kan godt være deres fortrolige. Du kan godt være et menneske, de stoler på, og som de føler sig trygge ved, uden at være deres ven. På samme måde som du ikke kan være chef for dine ansatte og være deres ven. Fordi så ender vi i The Office, og så er du Michael Scuddle, David Brent, der gerne vil være populær. blandt dine ansatte. Og det kan du bare ikke altid være, for du er også den, der kommer til at fyre folk, eller sige til dem, der er ikke råd til løn for. 41:46 Det, som jeg også lige skal sige det her i den her sammenhæng, det er, at jeg er jo socialliberal. Og når man er socialliberal, så går man ind for en stærk stat, som kontrollerer en stærk selvstændig liberal sektor, altså et liberalt erhvervsliv. Øhm... 42:00 Og så er det, at nogle gange man siger, at en del af de tingene ved at være socialliberale, det er altså også at skrue på parametrene og sige, at nu mangler vi sgu lige lidt social forståelse her, nu mangler vi lige lidt liberal forståelse her. Og der er en ting, der lige nogen skal forklare mig, og vi har kun 500 til det sidste emne, men nu ser jeg det lige alligevel, 5 milliarder til den danske folkeskole. Hvordan skal det på nogen måde kunne komme til gavn? Altså, computer kan ikke være billigere end bøger. Vi skal simpelthen erstatte det med at købe nogle bøger. Det må være billigere. 42:32 Alt muligt med siger analogt. En fladskærm, som er stor touchscreen osv. Vi skal have en tavle, hvis du forstår, hvad jeg mener. Og hvis man siger, hvordan fanden kan du betale nogle mennesker for... at lære nogen at bruge en bog, så skal der flere lærere ind. Det har ikke en skid med det, jeg gør. Det har simpelthen noget at gøre med at være mere analog. Vi ved, hvad der virker. 42:54 Vi kan nu også godt blive enige om, at det kunne være dejligt med flere faguddannede lærere, og ikke i den forbindelse nødvendigvis et ondt ord om de mange ildsjæle, der kommer som merituddannede eller uuddannede lærere. Det er en anden ting, men det kunne være skønt, hvis flere lærere var faguddannede. Altså, fordi det er jo en større, større andel af de ansatte lærer i danske folkeskoler, der simpelthen ikke har en læreruddannelse, og derfor ikke nødvendigvis lige har den fornødende pædagogiske baggrund. Og forudsætningen for det er igen, du kan ikke bare poste penge i det, og så sige, og på den måde rekrutterer vi flere. 43:27 Det er jo en sindelags ting. Altså, det er jo et spørgsmål om, hvordan overbeviser du en ung generation om, det fineste, du kan gøre, det er at tjene fællesskabet ved at arbejde med... 43:40 Inden for et af tre fag, faktisk. Hvis du bliver inden for sundhedsvæsenet, inden for ordensmagten eller undervise. Hvis du underviser, hvis du plejer dem, der er syge, og hvis du passer på de mennesker, som bliver udsat for 30 andre, så er du i tre yndlingsfaggrupper, for mit vedkommende. Jeg havde nærmest sagt betjente sygeplejersker og skolelærer. Jeg forstår, men... 44:06 Du kunne jo starte med at få dem, som har uddannet sig til lærer, til at have lyst til at fortsætte med at blive lærer. 44:10 Præcis. 44:11 Her er en joke. 44:12 Så det kræver, at du skaber en skole, hvor man har lyst til at arbejde. 44:16 Alle politikere og politiske partier er enige om, at de hele tiden har advaret mod, at de unge bliver mindre og mindre oplyste og mindre og mindre boglige. Vi har sendt alle skille mails til både elever og forældre. Nu indser vi, at problemet har været... 44:29 Enten at mailen var på dansk, som de ikke forstod, fordi de var fremmedsproget, eller at mailen var på dansk, hvilket de ikke forstod, fordi de var analfabeter. Så nu vil vi lave en danse TikTok-video uden ord, som forklarer problemerne i folkeskolen. Silas Tholz koreograferer, og Gustav Salinas sørger for, at han har forstået, for så har alle... 45:02 Det er en historie, du har haft med. Det er kun en tendens, jeg har set, som jeg ikke kan lade være med at grine af. Nu så jeg lige den her artikel. De revolutionære kinesere stormer frem. Og det er jo ikke, fordi de er kinesere. Det er, fordi de er unge fra Vesten. Og det betyder selvfølgelig også, at der er en stigende ansat af folk, der lige pludselig sparker op om kommunistsystemet i Kina. En naturlig følge af, at de jo har fået En stor overklasse i Kina, som ikke bare er rige, men som er hovedrige. Ja, ja, ja. Der kommer en ny historie hver gang om en, der har opfundet en chip, som så er blevet produceret og blevet stor. 45:38 En, der har endnu en bil, som er det, som Mads Christensen Splagerum ville kalde Kina-kasser. Altså en kopi af en Range Rover. 45:48 Hvad var det tallet for få år siden? Det var, at hver uge udklikkes to nye milliardærer i Kina. Det er 100 milliardærer om året. Det kan være, at jeg husker tallet galt, men det er sådan, jeg husker det. 46:01 Der er kommet en stærk slagside igen i Kina, og det er klart... Kæmpestor social ulighed, ironisk nok. Det vækker altid en modbevægelse, altså en modreaktion, som i det her tilfælde er... 46:15 at unge kinesere begynder at tænke, og undskyld, var vi ikke det land, netop hvor man forsøgte at gå imod det. Men det, der er det interessante, er, at igen, belært af mine diskussioner om alle mulige mennesker, så har argumentet været, Jamen vi skal simpelthen, for at undgå at splide i samfundet, det kan være over for fremmede, det kan være over for alle mulige forskellige indinerede ungdomsgrupper. Vi skal have hævet folk op i middelklassen. Altså det eneste, det handler om, det er, at folk får en flaske Coca-Cola og en flad skærm. 46:47 Så skal de nok før eller siden blive glade, ikke? 46:49 Ja, ja. 46:50 Og mindre aggressive. Og sandheden er, at der findes jo ikke et menneske i den vestlige verden, som ikke har adskillige flaske Coca-Cola og adskillige fladskærme, hvis de vil have det. Right? Så teorien holder altså ikke rigtigt. Det er et råb om en anden verden, det er et råb om en anden ting. Det, som jeg bare vil sige med det her, det er, hvor er det irriterende, Lasse? Hvor er det irriterende, at vi i så unge nalder Begge to fik lov til at opleve det, som alle har sagt til os. Bare vent. Verden kører i cirkler. 47:22 Undskyld, jeg siger det, men mine børn går i gymnasiet nu. 47:25 Og nu kommer romantiseringen af revolutionær kommunisme igen, eller hvad? 47:29 Exakt. Det plejer sgu da at springe generationer over. Jeg ved også godt, jeg er en gammel mand. Men mine børns børn skulle altså ikke gået i gymnasiet nu, uanset hvor tidligt de var ude som børn, som forældre. Og allerede nu ser vi den her... 47:44 idiotiske fortælling i gymnasierne, for eksempel, hvor vi stod side om side som folk, der havde t-shirt med Che Guevara, og vi skulle diskutere, om Pol Pot måske ikke lige havde en eller anden pointe, eller hvad ved jeg, og det revolutionære, som jo langt, langt, langt ind i 70'erne og 80'erne havde rodfæstelse blandt en masse mennesker, at det er revolutionære i forhold til, at vi bliver nødt til at omvende verden til en mere retfærdig syn. 48:18 Og så døde det. Det blev jo brændt på bålet af argumenter imod forfærdelige historier i hele verden om folkedrab og nedslagning og Og udrensning af folk, som havde en anden holdning osv. osv. osv. Og så nåede vi lige ned til bageren og tilbage igen. Så var det sat mig tilbage igen. Det er mine gode. 48:42 Altså det her, det er jo også dygtigt Visit China-opgave. 48:47 Fordi det kommunistiske styre, eller det omfang, man kan kalde det kommunistisk i dag, styret i Kina, har været meget optaget af at fortælle Kinas historie dygtigt. Og der er hundredvis, i hvert fald par hundrede kommunikationscentre, Visit China-centre rundt omkring i Kina, som er professionaliseret og dygtig, når det handler om at samarbejde med for eksempel vestlige influencer og lave masser af turismemateriale om pittoraske steder og smukke oplevelser, så du ikke kan få nogen andre steder i verden. Og nogle sindssyge ting, de er jo selvfølgelig at bygge, fordi det er et kæmpestort land. 49:19 som får, du ved, den der Glass Sky Bridge ud over Grand Canyon i USA til at ligne, altså du ved, Bongbongland sammenlignet med Disneyland. Så det for eksempel dukkede op i mit algoritmefeed i løbet af de seneste, måske også fordi jeg er blevet hængende og set en af videoerne. Man ser en af videoerne fra nogle amerikanske rejseinfluencer, der har været tre steder i Kina, hjulpet rundt givetvis af dygtigt kinesisk styre, som markedsfører sig selv godt. Så har de lavet nogle vildt flotte billeder, og så sidder man og kigger lidt på det. 49:49 Lige pludselig er min algoritme fyldt med sindssyge oplevelser, du kan have i Kina, som jo intet har at gøre med... 49:57 For eksempel, hvor hårdt det er at tilhøre den fattigste del af Kina stadigvæk, altså af den kinesiske befolkning. Og så er det i stedet for de der fascinerende historier om kinesiske superbyer, hvor det er. Er det ikke vildt, det her? Er det ikke vildt, at man kan stå her og kigge op ad den her skyskrapper? Nu skal jeg fortælle jer noget endnu vildere. Vi er 86 etager op i luften, og dernede er der et andet tog, og sådan her kommer man på arbejde, hvis man går den her vej, og her kører der en metro igennem en bygning, for det var sådan, de valgte at bygge det, og hvad fanden de ellers har, er sindssyge historier, der overhovedet ikke kan opleves nogen steder i Vesten. Jeg tror, det kaldes Chinamaxing lige for øjeblikket, altså du ved, de spændende historier om kinesisk kultur, og hvor vanvittigt tingene har udviklet sig i Kina i løbet af de sidste 45 år, siden man overgik til en eller anden form for, du ved... 50:39 tillæmpet markedsøkonomi, det fandt man jo ud af lige omkring 1980. Det er vi simpelthen nødt til. Ellers ender vi jo som Nordkorea og Kuba. Det vidste de godt i toppen af det kinesiske styre. Men det spændende her, det er jo, at selvom det er jo ikke målrettet propaganda, det er virkelig bare kapitalistisk markedsføring af Kina, interessant nok, som har ført til det her. Så den politiske del af det er bemærkelsesværdigt. Der er, du ved, for eksempel den amerikansk-tyrkiske politiske influencer, Hassan Piker, som er sådan, du ved, erklæret hæder USA, på trods af, at han er rigmandsøn, og selv har flyttet derovre sammen med sin familie som barn. 51:20 Han har samlet enormt mange mennesker op, fordi, som jeg holder af at sige, der er ingen sted i verden, det er så nemt at være kommunist som i et kapitalistisk land. Altså, du ved, det er der, vi har råd til det. Det er der, vi har råd til at kigge os omkring og sige, at det her ville måske være meget fedt, hvis det hele bare var 100% anderledes. Der er ikke særlig mange mennesker, der sidder i et kommunistisk land og ønsker sig, at det var mere kommunistisk. 51:40 Men kan man ikke også sige, at alle dem, som sidder i et vestligt land og ønsker sig kommunisme, de ser sig selv som en af de ledende i partiet i det land, som bliver omformet til kommunisme. 51:51 Jo, jo. Der er ingen af dem, som siger, og jeg er bare almindelig medarbejder i mine kibuts. Det er ligesom, når du hører, du ved, film og popstjerner, så vil prisuddelingen i USA sige, jeg vil først gerne lige anerkende, we are on stolen land. Men med det samme, der er nogen, der spørger dem, okay, men vil du så aflevere dit hus, som ligger på stålet land? Så er de sådan et, nej, det er ikke den måde, altså det er ikke det, jeg mener, jeg vil bare gerne anerkende, hvad vi har gjort. Nej, jeg skal ikke aflevere mit, eller principielt set, der findes en fremragende dramaserie, som jeg lige er nødt til at anbefale, som udstiller lige præcis den der dobbelthed, den amerikanske kapitalistiske dårlige samvittighed, som kun er performativ, som... 52:35 Altså geniet Nathan Fielder har lavet sammen med den ene af Safti-brødrene, Benny Safti, og Emma Stone spiller så Nathan Fielders hustru i den her serie. Den hedder The Curse, den kan ses på Sky Showtime. Vremragende freaking-serie. Fordi, du ved, med deres performative bådsgang, de her unge, velstående hvide par, så bliver de jo udnyttet til højre og venstre, folk der ligesom er og siger, så du siger, at du skylder mig? Jamen, så vil jeg da gerne have. Og så er de jo nødt til at aflevere for at bevise performativt, at selvfølgelig, og jeg skammer mig, jeg har det så dårligt med alting. 53:11 Det er igen en velstandsting, tror jeg. Det er når du har så mange penge, når det kører så godt for os, og det skal vi ikke tage fejl af, det gør det også i Danmark, at vi kigger os omkring i verden, og med god grund tænker... Vi har meget sammenlignet med dem, der intet har. Så ender man med at tænke, der må være en bedre løsning på det, og den bedste løsning er i virkeligheden simpelthen at give noget af det væk selv. Det kan du da bare gøre. Det behøver da ikke være et system, der tager det fra dig. Du kan da bare give det væk. Det kan vi da alle sammen gøre. Vi kan da alle sammen gøre mere, give mere, være mere for hinanden. Og det er der ikke nogen, der bremser dig i. Det behøver vi ikke en revolution for at komme frem til. 53:41 Det er derfor, jeg er skeptisk over for den slags. Vi kommer ikke til at gøre noget ved klimaforandringerne, før der er nogen, der forhenter mig i at tage på en dykkerrejse til Great Barrier Reef. Du kan også bare Så simpel er det. Lad være med at tage dig ned og dykke. Drop din FOMO. Jeg vil bare sige til sidst, at... Det var en rappleri. Det var i virkeligheden bare for at anbefale The Curse. Se The Curse, altså forbannelsen. 54:03 Vi er nogle stykker, som vi kan sige til alle de unge mennesker, jeg får på mit TikTok-feed, altså ikke på TikTok, men de sociale medier, jeg er på, eller du ved, hvor man scroller Reels, får jeg utrolig mange fra Dansk Kommunistisk Fællesråd, altså unge mennesker, som er revolutionær. Kom ned og se det der, vi så demonstrationen, da der var det danske folk demonstrerede, og det udviklede sig til det, alle kalder en nazidemonstration. Var mod Polen utrolig mange unge kommunister, du ved, som har de der holdninger. 54:33 Og jeg siger, prøv at høre venner, et, I er historieløse. Altså sæt jer nu ind i, hvad de teorier og ideologier har medført for verdenshistorien. Hvad det har kostet af menneskeliv. To, Det er godt at være samfundsbevidst, at være solidarisk, at være retsskaffende osv., men det her strider simpelthen imod menneskets natur. Det er aldrig nogensinde lykkedes, og det kommer det heller ikke til. 55:03 Det her med, at alle mennesker kan have en grundholdning, der hedder, at jeg vil egentlig bare gerne være på jorden for fællesskabets skyld, og jeg til enhver tid regenerer, Det kommer aldrig nogensinde til at ske, fordi det ligger latent i menneskets natur at udnytte det og sige, jamen Kjell, hvis du bare resonerer og gerne vil arbejde for fællesskabet, så skal du også lige bære den her task, og du skal også lige have det her, og du skal også lige gøre det her, fordi så kan jeg gøre det her, og det er mindre. Eller tilgodese mig selv. Det kommer aldrig nogensinde til at ske. Det er simpelthen et forkert verdenssyn. 55:30 Må jeg lige dryppe sådan noget fire rigskorn ned i gryden her, før jeg trækker mig fra emnet? Den første ting, det kan være, at det er os, der er meget... 55:43 USA-centriske, i vores forståelse af det her, og berlinske med deres dækning af det her, også kigger meget på USA. Nu snakkede jeg om amerikanske rejseinfluencer, og hvordan de er lidt påvirkelige, og selvom det ikke er decideret propaganda, så ender det jo med at blive det i praksis, fordi du får jo indrejseforbud, hvis du har været for kritisk over for Kina, ligesom USA egentlig er begyndt at praktisere det. Så er det her et spørgsmål om, at Kina vinder samtidig med USA taber, eller USA brandmæssigt simpelthen har tabt sig selv ud af konkurrencen med Kina, eller er begyndt at gøre det? 56:14 Man måler jo hele tiden det, der hedder favorability ratings for præsidenten i USA. Altså du ved, hvor mange har et positivt syn på præsidenten og hvordan præsidenten klarer sig. Man gør det samme med senatet og kongressen. Og tilfredsheden med amerikansk lederskab er i løbet af et år faldet fra 39% til 31%. 56:35 Det er meget lavt. 56:36 Også for Trump. 56:38 For Kinas vedkommende er det i løbet af det samme år stedet fra 32-36%. Det vil sige, at kineserne er gladere for deres styre, end amerikanerne er for deres. Så det kunne være en ting, der spiller ind. Det her er også en lille detalje, sådan hyggelig rimæssigt. Jeg har jo besøgt Kina en enkelt gang. Jeg var i Shanghai, og... 56:55 Der opdager man jo, at uden en VPN, så kan du ikke gå på de vestlige sociale medier. Så Kina udnytter den kendskærning, at de markedsfører sig selv på Instagram og YouTube og andre vestlige Zomi-platforme, som kineserne ikke kan tilgå. De er jo blokeret i Kina. Og det er meget klogt af dem, i virkeligheden. Ligesom vi også har talt om... 57:18 Risikoen ved, at kinesisk finansierede TikTok er så fremhævende, fremhævende blandt unge mennesker i Vesten, fordi de kan jo game algoritmerne bare en lille smule til at påvirke sindelag og så videre, hvis det er det, de vil. Det er så ikke lige nødvendigvis det, der sker her. Og så er der det ved det, at positivt indhold om Kina på sociale medier kan både fungere som propaganda og samtidig være sandt. 57:42 men det kan være udelukkelsesandt. Altså på den måde, at vi får ikke lige afdækket de negative sider ved landet, fordi det er der jo bare ikke penge i, hvis du er en amerikansk rejseinfluencer. Så handler det jo bare om all things nice, sugar and spice, og så er det det, vi pensler ud i ansigtet på folk, for det er det, vi tjener penge på. Så er det, altså du ved, det er ikke løgn, Og det er heller ikke propaganda, men det er heller ikke sandt, og det er heller ikke ikke propaganda, tog at sige. Fordi det er ikke nødvendigvis. Der er ikke nogen, der er blevet bestukket til at være en eller anden form for kulturelle agenter i Vesten. 58:15 Men det bliver de så i praksis alligevel. Altså, fordi det er det, turistorganisationer jo arbejder med. Det er påvirket. Ja, nok om det. Ja, det var bare det. 58:25 Det er her en joke, som egentlig rammer ind, hvad jeg synes om alt det her. 58:29 De unge dyrker får man mave. Denne historiske bamsefar, som ville alle det godt. En ung kommunist med rødt sind og blot hår udtaler. Slutbreaker. Åh, hvor pokker. 58:59 I næste episode, som kommer allerede inden for de nærmeste dage, der kommer vi blandt andet til at tale om, hvordan kunstig intelligens... 59:08 muligvis allerede er væsentligt mere udviklet, end vi får et ærligt indblik i, som sådan private brugere, der sidder og kobler os på Gemini eller Cloud eller ChatGPT. Og vi kommer også til at snakke om, ja, så vender vi blik imod USA alligevel, hvordan Trump muligvis er i gang med at prøve at bestikke sig til en valgtejer i Midtvejsvandet lige om et øjeblik for de to kammer. Who would have known? 59:28 Ja, ja. 59:30 Og er det egentlig et problem, hva Andreas, hva? 59:32 Nu bliver det farligt. Er det en overraskelse og så videre? Vi skal også huske på, at dagen, hvor vi optager her, er jo faktisk den dag, hvor der er det berømte valg i Sverige. Nå ja. Som vi så ikke kan have med resultater omkring det. Det skal ikke. 59:45 Det gjorde vi også med Tyskland med Saxen. 59:47 Nå ja, men der fik vi også lige at diskutere resultatet. Og man kan sige, at Sverige er jo... I hvert fald ved vi nu, at det bliver en gyser, ligesom man sagde om det danske valg. Spændende. Yes. Lasse, bliver det bedre i næste program? Men altså, det kan kun blive bedre. 60:04 Det kan kun blive bedre. 60:05 Det tænker jeg også. Men jeg synes, vi er i god form. Hvem er det med? Det må I fandme mig selv bestemme.